Agencia Prensa Rural
Indholdsoversigt
Suscríbete a servicioprensarural

Optimisme trods flere kompromiser i ny fredsaftale:
»Det skal være slut med at udrydde anderledes tænkende«
Fredsaftalen i Colombia er nu godkendt af kongressen efter en del kompromiser og hensyn til modstanderne. Alligevel er den venstreorienterede organisation MaPa fuld af forhåbning: »Essentielt er det en mulighed for at stoppe den konflikt, der har skabt så mange ofre i landet og for at bryde med den relation, der er mellem politik og våben - traditionen med at udrydde anderledes tænkende«
Jan Nielsen / mandag 19. december 2016
 
Fredsmarch i Bogota, 2012. Arkivfoto: Maj-Britt Milsted/Monsun.

Fredsaftalen mellem FARC og den colombianske regering blev endelig formelt godkendt i sidste uge i det parlamentariske system.

Tirsdag den 29. november blev aftalen vedtaget med 75 stemmer mod 0 i senatet, der har 102 medlemmer.

De 27 konservative medlemmer fra partiet Centro Democrático med tidligere præsident Álvaro Uribe i spidsen valgte at boykotte afstemningen.

I kongressen dagen efter stemte 130 medlemmer for aftalen, mens de 32 medlemmer af Centro Democrático forlod salen inden afstemningen.

Tidligere på ugen for godkendelsen talte Modkraft med Cristian Raul Delgado fra den venstreorienterede paraplyorganisation Marcha Patriótica (MaPA) om, hvordan organisationen ser på aftalen, som er blevet væsentlig ændret, efter at et snævert flertal på blot 54.000 vælgere overraskende valgte at stemme nej ved en folkeafstemning den 2. oktober.

Positiv aftale

- Det er en meget positiv aftale. I MaPa ser vi det som en mulighed for at udvide demokratiet og for at arbejde for at løse et af de største problemer, der er ved den væbnede konflikt i Colombia, siger Cristian Raul Delgado, der er MaPa’s nationale koordinator for menneskerettigheder.

Christian Delgado. Foto: Mark Knudsen/Monsun

- Med fredsaftalen bliver der ikke lavet om på den økonomiske model i landet, men man ændrer forholdene, så det vil være muligt at kunne ændre den sociale situation, som colombianerne befinder sig i. Essentielt er det en mulighed for at stoppe den konflikt, der har skabt så mange ofre i landet og for at bryde med den relation, der er mellem politik og våben - traditionen med at udrydde anderledes tænkende. På mange måder synes vi, at vi mange, som tror på fred, og har stillet forslag til, hvordan man opnår fred i Colombia, er blevet hørt. Vores position er, at fred er ikke til diskussion, men at det er en rettighed for alle mennesker.

Fredsaftalen er delt op i seks dele, som, siden forhandlingerne startede i 2012, er forhandlet på plads ét for ét. En jordreform, der skal give land til jordløse landarbejdere, inddragelse af FARC i det politiske civile liv, retfærdighed for ofrene, bekæmpelse af cocafremstilling og narkosmugling, afslutning af konflikten og endelig implementering af aftalen.

Ingen internationale dommere med

Retfærdighed for ofrene skulle ske ved at oprette særlige domstole, hvor udenlandske anerkendte dommere ville udgøre det øverste lag i domsafsigelsen.

I den nye aftale har de udenlandske dommere kun rådgivende myndighed, og de endelige afgørelser er overladt til den colombianske højesteret. Desuden kommer domstolene kun til at fungere over en tiårig periode.

Men jeg forstår, at det colombianske retssystem ikke er kendt for at være retfærdigt?

- Det er jeg enig i. Der gives stor straffrihed, siger Cristian Raul Delgado.

Vil de nye domstole så kunne fungere?

- Det håber vi på, siger Cristian Raul Delgado.

- En anden ændring i fredsaftalen er, at NGO’erne ikke længere må være anklager i det uafhængige retssystem. Vi må gerne foreslå, at en sag rejses, men vi har ikke den samme kraft, som vi havde i den gamle aftale.

LGBT skrives ud

I den nye aftale bliver det slået fast, at den private ejendomsret ikke kan anfægtes. Det får betydning for en planlagt jordreform, hvor nogle få godsejere sidder på det meste af jorden. Dermed synes kimen lagt til fortsatte konflikter med den fattige landbefolkning, som har udgjort FARCs base.

Ifølge nationale statistikker lever 27,8 % af Colombias befolkning under den nationale fattigdomsgrænse og heraf hovedparten i landområderne

- I den gamle aftale var der afsat 16 pladser i parlamentet til FARC. Nu er det slået fast, at FARC ikke kan stille kandidater op ad denne vej. Det er kun kandidater fra bevægelserne, der kan stille op til disse 16 pladser, siger Cristian Raul Delgado.

Den katolske kirke i landet har været oprørt over, at der flere steder i aftalen specifikt var nævnt LGBT-personers rettigheder. Ordet er nu fjernet, hvilket er sket ud fra en forståelse af holdningen i det colombianske samfund, fortæller MaPa´s koordinator for menneskerettigheder.

I den nye aftale skal FARC aflevere alle sine økonomiske midler til en fond, der skal kompensere konfliktens ofre. Desuden er der indskrevet en række præciseringer, f.eks. hvilke områder de op mod 8.000 FARC-guerillaer skal befinde sig i under udslusningsperioden, og at det er ofrene for konflikten, der har førsteprioritet i en nyoprettet jordfond.

»Man kan ikke forhandle med sig selv!«

Betingelsen for, at landets 47 millioner indbyggere kan få en varig fred, er dog, at alle militante grupper i landet afvæbnes.

Cristian Raul Delgado fortæller, at forhandlinger med Colombias anden guerilla ELN (Ejercito Liberation national- Den Nationale Befrielsesbevægelse) forventes at gå ind i en officiel fase i januar.

- Der har været forudgående samtaler, og der er sat en dagsorden for, hvad man skal diskutere, hvor man er har nået til enighed på nogle områder, siger Cristian Raul Delgado.

- Vi har forstået, at inden for kort tid vil man starte de officielle forhandlinger i Quito I Ecuador. Lige nu er der to forhandlingsborde, men inden for kort tid bliver det formentlig til en samlet fredsproces i Colombia. Lige nu er der spændinger over, hvordan man skal nå til denne offentlige fase, fordi man ligesom benægter, hvor svært det er at gennemføre en politisk proces.

- Hvad angår de paramilitære er situationen noget anderledes. Man kan ikke forhandle med sig selv! siger Cristian Raul Delgado og griner meget højt og meget længe

Men det er vel en forudsætning for freden, at de paramilitære styrker bliver afvæbnet?

- En del af aftalen med FARC er, hvordan man skal pille de paramilitære strukturer fra hinanden. Der er beskrevet flere mekanismer i aftalen, hvordan de skal opløses. Herunder at der skal laves en national pagt, hvor de politiske partier, erhvervslivet, regeringen, de sociale organisationer og oprørsgrupperne står sammen, fordi de paramilitære styrker har rødder i visse af disse sektorer, siger Cristian Raul Delgado.