Agencia Prensa Rural
Indholdsoversigt
Suscríbete a servicioprensarural

Generalstrejke mod frihandelsaftale i Colombia
Colombia har indgået frihandelsaftaler med USA og med EU. Det skaber utilfredshed blandt bønder og arbejdere, som strejker hele ugen.
Arbejderen / lørdag 24. august 2013
 

En to-dages generalstrejke i Colombia har udviklet sig. Nu taler de strejkende om at fortsætte i ubegrænset tid, mens formanden for Colombias faglige LO, CUT, erklærer, at strejken mindst vil vare i hele ugen.

Initiativet til strejken kommer fra landets bønder, der kræver, at regeringen fører en politik, der sikrer dem jord og mulighed for at sælge deres afgrøder til en rimelig pris.

Minearbejdere, studerende, chauffører, læger, lærere og andre grupper i samfundet slutter op om generalstrejken. Det som samler er et fælles krav om "stop for regeringens nyliberale politik og ophævelse af de indgåede frihandelsaftaler", skriver Prensa Latina.