Baggrund:

Historien om militærbasen “Batallón de Calibio” begynder da basen bliver oprettet i forrige århundrede. I 1910 blev basen sammenlagt med en anden base indtil 1983, da præsident Belisario Betancour genoprettede den under navnet “Batallón de Calibío”, under hærens 7. Division med hovedsæde i Puerto Berrío (provinsen Antioquia). Her blev militærbasen en vigtig del af “Udviklingskommandoen i Magdalena Medio”.

Rapporten “Nunca Más” (“Aldrig mere”) om forbrydelser mod menneskeheden i Colombia dokumenterer at “oprettelsen af den 14. Brigade i Puerto Berrío i 1983 var afgørende for at konsolidere paramilitarismen i Magdalena Medio. Basens første militære chefer spillede en vigtig rolle heri”.

Militærbasen er senest blevet mere kendt for sine menneskerettighedskrænkende aktioner mod civilbefolkningen, end for sine operationer mod guerillabevægelserne, som opererer i den colombianske egn Magdalena Medio. Den Regionale Organisation for Beskyttelse af Menneskerettighederne, CREDHOS, dokumenterede i 2008, at “militærbasen “Batallón Calibio under Hærens 14. Brigade” har udøvet en brutal forfølgelse af af indbyggerne i regioneni en sådan grad, at de pårørende til ofrene anmelder mord begået denne statslige institution”.

Forbrydelser:

Den 25. marts 2007, i kommunen Remedios (Antioquia), tilfangetog tropper fra “ Batallón Calibío” fra Hærens 14. Brigade – under hærchefen Castellanos’og sergenten Palomino’kommando – to unge bønder fra egnen. Det lykkedes én af dem at flygte. Den anden, Carlos Mario García, på 21 år, forblev i militærets varetægt. Indbyggerne i hans landsby krævede at hæren løslod Carlos Mario, men hvad de fik tilbage var den unge bondes livløse krop, præsenteret som “guerillasoldat dræbt i kamp”.

Den 27. januar 2008, forlod Miguel Ángel González Gutiérrez sin gård. På vejen blev han forfulgt af en militærpatrulje fra “Batallón Calibío”. Soldaterne som fulgte efter ham, dræbte ham efterfølgende og forsvarede drabet på ham med at han var faldet i kamp. Miguel Ángel var en anerkendt bondeleder. Han var søn af lederen af Bondeorganisationen i Cimitarra-floddalen (ACVC), Miguel Ángel González Huepa, som otte dage tidligere var blevet taget til fange og dømt for angiveligt at have deltaget i “oprør”, pga. sit arbejde som bondeleder og menneskerettighedsforkæmper.

Den colombianske regerings beslutning om at afskedige 27 hærchefer i oktober 2008 pga. skandalen om colombianske soldaters henrettelser, gjaldt følgende oficiales og suboficiales fra Hærens 7. Division, 14. Brigade og “Batallón Calibío”: General Luis Roberto Pico Hernández, kommandant i 7. Division og Juan Carlos Barrera Jurado, kommandant i Hærens 14. Brigade samt deres underordnede: Néstor Camelo Piñeros, ex-kommandant i “Batallón Calibío”, Wilson Ramírez Cedeño, kommandant i “Batallón Calibío”, kaptajn Javier Alarcón Ávila, leder af “Batallón Calibío”s efterretningstjeneste, John Fredy Sotelo, ex-assistent i “Batallón Calibío”s efterretningstjeneste, Cristian Castro Ojeda, våbenansvarlig i“Batallón Calibío” og Felipe Perdomo Polanía, delingskommandant i “Batallón Calibío”.

Disse hærchefer var involveret i mordet på bønder som efterfølgende blev fremvist i colombianske medier som guerillasoldater dræbt i kamp.
Under Uribe Velez’præsidentperiode har følgende hærchefer og andre medlemmer af “Batallón Calibio” i Cimitarra-floddalens bondereservat været involveret i udenomsretlige mord på civile: Luis Sigifredo Castaño. Róbinson Alberto González. Carlos Mario García. Parmenio Manuel Hernández Anaya. Miguel Ángel González Gutiérrez. Luis Horacio Ladino Guarumo, Javier Leonardo Franco Carvajalino y Robinson Antonio Trujillo Márquez.

Men soldaterne i “Batallón Calibio” er også under efterforskning for andre forbrydelser begået mod civilbefolkningen. I landsbyen San Francisco, i kommunen Yondó (Antioquia), ankom en soldat ved navn Carreras fra “Batallón Calibio” under cabo Sarabelí, kl. 17.30 om eftermiddagen den 14. marts. Carreras ankom maskeret og fortalte landsbyens indbyggere at han kom fra de paramilitæres organisation. Han gik hen til 25-årige Alix Contreras Henao’s hus og bagbandt Henao sammen med dennes to børn på 8 og 2 år. I det samme hus bagbandt han Jacqueline Gutiérrez og Rosita Henao på henholdsvis 15 og 16 år og tvang dem med sig. Kl. 4 den følgende morgen sendte landsbyen en kommission ud for at lede efter Jacqueline og Rosita, som de fandt i skoven i nærheden. Begge piger var blevet fysisk mishandlet og voldtaget.

Protestkampagne:

På baggrund af disse hændelser kræver vi at den colombianske stat lukker denne militærbase som systematisk begår forbrydelser mod menneskeheden og krænkelser af menneskerettighederne. Vi opstarter hermed en international protestkampagne mod de forbrydelser som denne militære institution kontinuerligt begår i Magdalena Medio, Colombia.

Underskrivere:

Frente Sindical Obrero de Canarias. Islas Canarias